Farvekurser 2019

I år tilbyder jeg færre, men mere omfattende farvekurser.

Men allerførst vil jeg påpege at jeg stopper med at lave kurser for begyndere, jeg henviser i stedet til Susanne Østergård HER, hun underviser efter de samme principper som jeg og tager gerne rundt i landet og holder kurser.

I stedet vil jeg koncentrer mig om kurser for viderekomne, dvs. det forudsættes at man har gennemgået begynderkurset enten hos mig eller Susanne.



Kursus 2 – farvelære og fremstilling af farvebibliok

Formålet er at fremstille et farvebibliotek med opskrifter, og få en forståelse af hvordan man kan blande alle farver ud fra tre grundfarver.

Forudsætter grundkurset, men ikke ellers praktisk erfaring.

Hvor: hos mig på Ejstrupvej 54, 8990. Vi skal være udendørs, så vi er afhængige af godt vejr.

Varighed: 2 dage

Deltagerantal: 4

Dato: Kurset foregår kun på efterspørgsel forstået på den måde at 4 personer selv finder sammen og henvender sig til mig med forslag til dato. Jeg kan både hverdage og weekender. Brug evt. min facebook gruppe til at finde hinanden.

Pris: 2000 kr pr person, inkl morgenbrød og frokost. fællesudgifter og farvepulver.

Materialepris: kendes ikke endnu.

Der er mulighed for fri farvning eller bare hyggestrik på terrassen om aftenen.

Jeg kan kun tilbyde overnatning i form af medbragt campingvogn, og ellers er der overnatningsmuligheder i nærheden på Purhus Kro eller Hvidsten Kro. Deltagerne booker selv.

På kurset gennemgår vi  grundlæggende farveteori og får de vigtigste grundregler afprøvet i praksis. Vi laver en farvepalet ud fra tre grundfarver, og arbejder med et system der gør det nemt at lave og gentage farveopskrifter på en given nuance. Målet er at fremstille et farvebibliotek med opskrifter, og få en forståelse af hvordan man kan blande alle farver ud fra tre grundfarver. Vi arbejder med Evron syrefarver og Lanasyn farver fra Farvekompagniet Granat.

Desuden arbejder vi med tone-i-tone og med tofarve-gradueringer. På dag to vil der være tid til at lave farveeksperimenter ud fra den enkeltes ønsker.

Prøverne farves på små minibundter af garn, som deltagerne enten selv kan lave på forhånd efter min vejledning, eller købe på kurset.